"Medborgerskab handler om at skabe
lige muligheder for at indgå i og bidrage konstruktivt til fællesskaber. For
den enkelte er det afgørende, fordi læring sker i fællesskaber og gennem
samarbejde”. I vores sammenskabelsesprojekt har vi som mål blandt andet at
danne vores målgruppe således at de bliver aktive medborgere. Vores målgruppe i
dette projekt er en børnehave og for at danne aktive medborgere på bedst vis,
har vi valgt at tage udgangspunkt i deres nærmeste udviklings zone. Her vil vi
i den sammenhæng beskæftige os med bevægelse, da grundmotorikken er afgørende
for barnets opvækst, fordi det blandt andet sikrer motivation og indlæring
resten af livet.
Vi ønsker, ved hjælp af vores projekt, at
skabe en bevægelsesglæde hos børnene, der på sigt skulle resultere i at børnene
selv får lyst til at bevæge sig således stimuli af deres tre primære sanser og
dermed udvikling eller vedligehold af grundmotorikken sikres.
Som forskningsprojektet Digital World
Citizens viser, er pædagoger og børn i stand til at kommunikere med omverdenen
igennem sociale medier. Vi vil derfor ligeledes gøre brug af denne
digitalisering, der foregår. For at skabe interessen for dette område på bedst
muligvis vil vi kombinere det med noget som børnene godt kan lide, hvilket i
denne sammenhæng er bevægelse. Det vil sige at de på den ene side har noget
trygt de kender til i form af bevægelse, og på den anden side har de noget nyt,
udfordrende og udviklende i form af digitalisering.
Vores hensigt med dette projekt er at skabe
et multimodalt produkt i samspil med børnene. Dette sammenskabelsesprojekt
vil i sidste ende blive til en musikvideo. Grunden til at vi har valgt en
musikvideo er for at udfordre børnene og os selv. De har her mulighed for at
bruge deres fantasi og komme med deres fortolkning af sangen. Samtidig med at
det er en sjov og lærerig måde at interagere med andre på. Vi vil i forbindelse
med projektet gøre brug af den mediepædagogiske loopmodel.
Den mediepædagogiske loopmodel er et
didaktisk redskab. Loopmodellen består af 5 loops som alle drejer sig om
mediepædagogik. De 5 loops er afhængige af hinanden og kan derfor ikke fungere
uden hinanden.
Vi har valgt at vores temaloop skal omhandle
musik og dans. Derudover er temaloopet også vores fokusområde, da der i
modsætning til en SMITTE-model ikke er noget decideret mål i den
mediepædagogiske loopmodel. Vi ønsker at øge forståelsen af musikken og dansen hos
både vores samskabelsespartnere og hos os selv. For at forbedre vores
viden og for bedst mulig at kunne videregive dette, har vi valgt at drage
Rudolf Labans BESS-koncept, med indover. Rudolf Laban har fire
bevægelsesteorier som er delt op, i hver deres kategori; Body, Effort, Space
og Shape. Vi vil under vores aktivitet referer kort, indunder disse
bevægelsesteorier.
Kigger man tilbage i historien med bevægelse
og musik fik man i 1700-tallet for alvor øjnene op for kroppen i pædagogisk
henseende, hvilket gjorde at gymnastikken gjorde sit indpas. Men først i 1915
blev gymnastikken videreudviklet af den danske gymnastikpædagog Niels Bukh og
finske Elli Björkstén som man opkaldte gymnastikken efter (Bukh og
Björkstén-gymnastikken)
Første gang man inddragede musik til
gymnastik var i 1930´erne, som dog kun var forbeholdt kvindegymnastik. Det var
først efter krigen at mændene også fik musikken. Den dag i dag er det svært at
forestille sig bevægelse uden musik.
Da vores målgruppe er en naturbørnehave, der
er beliggende i det naturskønne område omkring Silkeborg, vælger vi at gøre
brug deraf. Vi vælger derfor at fortælle børnene, at vi ønsker at de laver
mindst én af deres scener ude i naturen. Dette gøres for at få et element, som
børnene er bekendte med, til at indgå i det endelige produkt. Hvilke scener
børnene ellers skal gøre brug af, er helt op til dem selv. Her får børnene
medbestemmelse i forhold til projektet, da det jo er noget vi skal skabe sammen
- altså sammenskabelse.
I forbindelse med planlægningen af projektet,
har vi forsøgt at etablere aktiviteterne med tanke på Vygotskys teori
omhandlende zonen for nærmest udvikling. Zonen for nærmeste udvikling sikrer
nemlig, at pædagogen, ved hjælp af sin viden om barnet, er i stand til at
planlægge samt justere en aktivitet der passer til og udfordrer det enkelte
barn tilpas meget.
Da det endelige projekt skal ende ud i en
musikvideo skal der naturligvis vælges musik dertil. Igen ønsker vi at sætte
faste rammer samtidig med at børnene stadig får medbestemmelse. Derfor kommer
vi med en række sange, som børnene kan vælge imellem. Her vil de sange, vi
kommer med, være nogle som er genkendelige for børnene. Dette gøres både for at
få genkendeligheden med i projektet, men også fordi vi tager højde for deres
zonen for nærmeste udvikling; der skal altså ikke vælges en engelsksproget sang
eller noget, som er for svært at danse til.
Hvad angår dansetrin lader vi børnene starte,
og dermed selv bestemme hvilke trin der laves. Her er det igen grundet
medbestemmelse og sammenskabelse, men også lige så meget således vi kan se hvor
børnene er i deres grundmotorik. Når vi kan se det og skal videreudvikle
på dansetrinene er vi i stand til at tilrettelægge noget,
der passer til deres nærmeste udviklingszone. Når vi snakker dansetrin og
sammenskabelse, er det ligeledes vigtigt at vi selv lever os ind i det for at
være en god kropslig kulturformidler. Netop det, med at være en god
kropslig kulturformidler er vigtigt for at motivere børnene samt vise dem, at
det er okay at give slip og være fjollet. Vi er dog klar over at det ikke
er alle børn der er vilde med kropslig udfoldelse - og derfor har
vi naturligvis en række pædagogiske bagdøre klar.
Modalitet er en måde at udtrykke sig på.
Multimodalitet er, når der udtrykkes på flere måder på samme tid ex. via
skrift, lyd, billeder, levende billeder, symboler mm. I vores sammenskabelsesprojekt
med Børnehaven Skovgården har vi tænkt at børnene skal filme og lave deres egne
fortolkninger af en sang som børnene selv er med til at vælge. Vi vil komme med
nogle forslag til sange. Vi tænker at børnene skal filme på iPad, da det er et
mobilt redskab som mange børn kender til i forvejen og ved hvordan bruges. Vi
vil også filme og lave vores fortolkning af sangen, hvor vi vil bruge snapchat
og MSQRD for at gøre videoerne sjovere. Til sidst i sammenskabelses projektet
vil vi sammensætte vores og børnehavens videoer til en musikvideo, som vi vil
lave i iMovie. En musikvideo er en lille film til et stykke musik. Hensigten
med videoen kan være, at komme ud med et budskab, at fortælle en særlig
historie eller at underholde. Vores meningen med projektet er at børnene skal
have en sjov oplevelse samtidig med at de får en video, som de kan vise for
resten af børnegruppen og for deres familier.
I vores opgave er der et fokus på bevægelse
og glæden ved bevægelse og dette ønsker vi også at gøre på en æstetisk og
kreativ måde. Dette vil ske via dans og musik. Dette multimodale produkt vil
blive produceret af os som studerende og af børnene i børnehaven. Vi starter
med at præsentere os selv og vores forløb. Herefter vil vi forklare rammerne for
forløbet og vise hvordan man kan gøre - dette gør vi for at vække deres
kreative og æstetiske evner. Æstetisk defineres som en sanselig symbolsk form,
der danner en fortolkning, af dem vi er, om verdenen og som kan kommunikere fra
og til om følelser.
Der er rig mulighed for at udforske og
anvende forskellige applikationer og æstetiske redskaber som fx MSQRD eller
udklædningstøj på billeder/videoklip. Vi vil skabe mulighed for at børnene
kreativt kan danne deres egen fortolkning af sangen og en musikvideo over
den.
Dette projekt er åbent, i det vi ikke har
fastsat hvilke æstetiske redskaber de skal gøre brug af eller hvilke elementer
der skal indgå. Vi vil i det videre forløb lade os inspirere af det som børnene
bidrager med, således at vi opnår en samskabelsesproces i arbejdet med en
musikvideo.
Vi vil igennem vores sammenskabelsesprojekt med børnene fremme deres samarbejde, og ikke mindst styrker deres grundmotorik. Grundmotorikken bliver fremmet i form af bevægelse, hvilket i dette tilfælde kommer til at være dans. Deres samarbejde bliver styrket ved hjælp af en koreografi, som de i fællesskab skal lave. Vi vil vise børnene at man også kan lave legende og bevægende aktiviteter gennem de digitale medier, således at børnenes horisont forøges. Vi vil i fællesskab med børnene lave musikvideoen, og det er vigtigt at børnene både undervejs og til afrunding ser resultaterne af deres arbejde med de digitale medier, så de derved får disse succesoplevelser der medvirker til at styrke deres selvværd og at børnene føler anerkendelse og accept. Måden hvorpå vi vil sørge for at ovenstående sker, er ved løbende at sende opdateringer og klip af vores fælles musikvideo, for så til sidst at sende det færdige produkt så de kan se det på en iPad eller computer. Det er vigtigt for os at holde fokus på at det er noget vi gør sammen, altså et sammenskabelsesprojekt og at det ikke bare er rammestyret af os. På den måde giver det børnene en følelse af medbestemmelse og betydning for fællesskabet/projektet. Vi vil skabe en kultur hvori der er åbne rammer for opfindsomhed og plads til alle, det skal være okay at fejle og samarbejde er i højsædet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar